Morfars Support logo
Morfars Support logo

Alle artikler

Vigtig om LiPo-batterier!Opdateret 2 years ago

Batterier kan være meget farlige hvis de ikke bruges korrekt - i værste fald kan de eksplodere! Sørg derfor altid for at sætte dig ind i hvordan de virker og vedligeholdes.

  1. Batterier skal lades op inden de tages i brug.
  2. Batterier skal tages ud / frakobles laderen straks efter endt opladning.
  3. Batterierne må kun være tilsluttet produktet når du bruger det. De skal frakobles straks efter brug.
  4. Batterierne må ikke opbevares "tomme" og skal derfor oplades efter brug. Hvis de er varme skal de køle af inden du lader dem.
  5. Ved længere tids opbevaring skal batterierne oplades jævnligt. De må aldrig komme under 3V pr. celle.
  6. Batterierne må ikke sidde i bilen eller laderen når de ikke bruges.

Mit batteri virker ikke længere - kan det være rigtigt?
Start med at se denne video der viser hvordan du tjekker om dit batteri er "dødt".
Batterierne skal bruges og opbevares korrekt ellers kan de gå i stykker. Vi ser desværre mange der ikke følger vejledningen og så kan det gå galt ved første brug. Der er fx flere som “glemmer” at lade batteriet op inden brug... og så kan det være slut inden man nærmest er kommet i gang. Der er også flere som lader batteriet ligge ubrugt i lang tid... så kan det også gå i stykker.

Er et defekt batteri ikke dækket af reklamationsretten?
Det kommer an på hvordan det er blevet defekt. En fejl eller mangel på et batteri vil typisk vise sig ved at batteriet ikke virker ved modtagelse. Når batteriet er taget i brug og virker så vil skader i 99% af tilfældene ske ved forkert brug eller forkert opbevaring. 

Hvorfor er mit LiPo batteri blevet "tykt"?
Det er typisk fordi det er blevet helt afladt eller over-opladt og så "kollapser" batteriet. Det er farligt og du skal straks bortskaffe batteriet på forsvarlig vis. En afladning til under 3V kan ske hvis du tømmer batteriet helt under brug eller hvis det ligger for længe uden at blive ladet op. Hvor længe et batteri kan ligge uden at tage skade afhænger helt og holdent af batteriets tilstand og hvor meget strøm der var på det inden det blev lagt væk. Hvis et batteri fx er næsten tomt og så lægges til side vil det kunne blive defekt på 2-3 uger.
Overopladning - Du risikere at over-oplade dit batteri hvis du bruger et forkert program på din oplader - lader du dit LiPo batteri med et forkert program vil det uundgåeligt bryde i brand.

Mit batteri virker ikke og jeg lod det endda sidde i laderen natten over!?
Det er en rigtig dårlig idé at oplade dine batterier imens du ligger og sover! Batterier skal oplades under opsyn, et LiPo batteri skal oplades indtil det er fuldt ikke længere, bare fordi man lader det sidde natten over bliver det ikke bedre opladet - tværtimod. Batteriet kan ikke tåle at sidde længe i laderen efter at det er ladet op. Der er spænding på og i værste fald kan batteriet blive defekt. Batterier skal frakobles laderen straks efter opladning. Kontakt os for et forsøg på at redde batteriet.

Hjalp denne artikel?
Ja
Nej